I oktober 2015 besøgte ambassadørklasserne igen byggepladsen.
iAmbassadørklasserne kommer fra tre forskellige skoler i Nordjylland, det er planen, at børnene skal vokse op med byggeriet af det nye hospital. Børnene går nu i tredje klasse, og i år var der fokus på matematik i relation til aktiviteterne på byggepladsen.
Børnene var på et løb, hvor de løste opgaver om for eksempel kranløft, antal ton jord på et lastbillad og bemanding på byggepladsen. Inden besøget havde klasserne tegnet en skitse af en sengestue og under besøget prøvede børnene at møblere en model af deres sengestue. Børnene kørte også en tur rundt på byggepladsvejen i bus, herfra var der et godt udsyn over de forskellige aktiviteter på byggepladsen.
Video: Anne-Marie Fog Larsen, Foto/AV
Fotos: Louise Aaman og Charlotte Tybjerg Sørensen