Fredag den 18. oktober blev der taget første spadestik til det nye universitetshospital i Aalborg Øst eller rettere de første spadestik, for regionsrådsformand Ulla Astman fik hjælp hertil af børn fra den nærliggende Tornhøjskole, de øvrige talere samt nogle af gæsterne.
Det er en særlig dag i dag, fordi vi nu fysisk går i gang med at udføre det, vi i regionen har arbejdet på at kunne realisere i mange år, sagde Ulla Astman i sin tale.
Regionsrådet har i september 2013 bevilliget penge til igangsætning af de indledende arbejder, som blandt andet omfatter nedrivning af bygninger på det eksproprierede areal, etablering af 3,5 km byggepladshegn, jordflytning og etablering af skurby til håndværkere m.fl.
Program for arrangementet første spadestik
Velkomst v/Niels Uhrenfeldt
- Tale v/regionsrådsformand Ulla Astman
- Tale v/rådmand Thomas Kastrup-Larsen, Aalborg Kommune
- Tale v/Hospitalsdirektør Jens Ole Skov, Aalborg Universitetshospital
- Tale v/Dekan Egon Toft, AAU
Talerne, gæster og børn fra Tornhøjskole i Aalborg Øst tager første spadestik. Ulla Astman sender under hurraråb balloner i luften.
Reception og udstilling i teltet.
Fotos: Ole Svendsen, FotoAV
Link til billeder af Nyt Aalborg Universitetshospital og byggeriet.
Se video fra spadestikket.
Video: Anne-Marie Fog Larsen, FotoAV